Fårupled / Afdeling 11
Velkommen til Gårdhavehusene
Boligerne – familieboliger med privat uderum
Gårdhavehusene består af moderne familieboliger med to, tre og fire rum. Bebyggelsen fremstår som et attraktivt og indbydende grønt kvarter, hvor et gennemgående grønt bånd binder området sammen og skaber plads til både leg, ophold og rekreative aktiviteter. Husene er opført i mindre klynger, hvilket giver luft i bebyggelsen og sikrer gode sigtelinjer samt et behageligt overblik.
Hver bolig har egen forhave med skur og indkørsel, som er naturligt afskærmet fra naboerne. På bagsiden findes en delvist overdækket og indeliggende terrasse samt et hyggeligt haveområde, der er skærmet for indkig og giver mulighed for privat udeliv året rundt.
Afdelingen – overskuelig og tryg bebyggelse
Afdelingen består af i alt 24 rækkehuse, alle med egen have og skur. Området er planlagt med fokus på fællesskab, grønne omgivelser og trygge rammer for både børn og voksne.
Nærområdet – naturskønt og centralt
Gårdhavehusene ligger i et særdeles naturskønt område midt i Jelling. Byen byder på et bredt udvalg af dagligvarebutikker, enkelte specialbutikker samt skoler, institutioner, bibliotek, caféer og kulturtilbud. Gormshallen med sine mange idrætsfaciliteter ligger blot lidt over en kilometer væk. Tæt på bebyggelsen findes desuden skovområder med golfbane, og en tur med madkurven kan nydes ved Fårup Sø. Motorvejsnettet nås på cirka 10 minutter, og der er kun et kvarters kørsel til Vejle.
KLIK HERUNDER FOR AT FÅ MERE INFORMATION OM BOLIGERNE